Information til sundhedspersonel
Er du en sundhedsprofessionel, som håndterer patienter med ryg, nakke eller ekstremitetsproblemer? Vil du finde ud af om din patient kan have glæde af en behandling med Mekanisk Diagnostik og Terapi (MDT)?
Herunder finder du informationer, som vil gøre dig bedre i stand til at henvise de patienter, som vil have glæde af en credential eksamineret MDT terapeut. Du kan også finde mere information om MDT andre steder på hjemmesiden.
McKenziemetoden eller MDT
McKenzie metoden er også kendt som Mekanisk Diagnostik og Terapi (MDT), og blev udviklet af en New Zealands fysioterapeut, Robin McKenzie. Systemet har været grundigt undersøgt siden Robin McKenzie først udgav ‘The Lumbar Spine - Mechanical Diagnosis and Therapy‘ in 1981. Det er nu et af de mest udbredte undersøgelses- og behandlingstilgange til muskuloskeletal smerte i verden.
Specifikke kendetegn ved MDT
Klinikkeren undersøger patienten vha. en valideret undersøgelsesprotokol. Efter at have optaget anamnese, vil klinikkeren guide patienten gennem en serie af veldefinerede manøvrer for at fastslå en klassifikation af problemet. Ud fra den enkelte klassifikation vil patienten derefter få et skrædersyet behandlingsprogram.
En hjørnesten i MDT er at fremme patientens selvstændighed og evne til selvbehandling. Behandlingen kan inkludere brugen af manuelle terapeutiske teknikker, f.eks. mobilisering og manipulation, men målet med behandlingen er hele tiden at gøre patienten i stand til at håndtere problemet på egen hånd.
Indikation for MDT
Den indledende konsultation vil afgøre om patientens problemer, ligger indenfor MDT feltet. Hvis MDT ikke er indikeret, vil patienten blive henvist tilbage med den rette anbefaling.
De mest almindelige indikationer for henvisning
- Patienter, som har akutte eller kroniske muskuloskeletale smerter herunder hovedpine.
- Patienter med sciatica eller brachialigia som du overvejer at sende til CT-scanning, MR-scanning, eller kirurgisk vurdering, selvom de har neurologisk deficit.
- Patienter med mekaniske ryg, nakke eller ekstremitetsproblemer, som ikke har responderet på andet intervention
Fordele ved MDT
- Videnskabeligt grundlag
- Tidlig prognose
- Selv-behandling
- Forebyggelse af tilbagefald