Online-prekursus
Online-prekursus kan være med til at spare dig tid, penge og give mulighed for mere indhold
Efteruddannelse i fysioterapi er ofte dyrt, da man ud over kursusprisen, ofte må tage fri fra arbejde for at møde fysisk op til undervisning. Det giver en dobbeltudgift for selvstændige, som ingen indtjening får på dagen, og ansatte må sætte sin lid til, at arbejdspladsen kan give fri til det, for ellers må man bruge feriedage på det.
Lumbal Columna (Part A) - Mindre tab af arbejde
Dansk Selskab for Mekanisk Diagnostik og Terapi vil gerne gøre noget ved denne dobbeltudgift. Derfor introducerer vi fra 4. marts og fremover på alle "Lumbal Columna - kurser" (Part A) en elektronisk 1. dag, hvor man 3 uger før kurset, får online adgang til første del af kursuspensummet. Det giver en mulighed for i ro og mag at arbejde sig igennem det mere teoretiske stof uden, at det skal gå ud over ens arbejde.
Onlinedelen afsluttes med en test, som skal beståes, før man kan komme på det fysiske kursus. Det er muligt at tage onlinedelen så mange gange man har lyst, så selv om man ikke består første gang, kan man prøve igen - formålet er, at du får lært stoffet.
Det betyder, at frem for fire fysiske dage fra torsdag-søndag, vil Part A fremover være "1 elektronisk dag" + 3 fysiske dage (fredag-søndag).
Cervical Columna (Part B) - Mere indhold
På part B vil du også skulle gennemføre og bestå en online del, inden du møder på kurset, men her vil onlinedelen være en "ekstra dag" ud over de normale 4 kursusdage. Det skal give dig en bedre forberedelse til kurset, og man på kurset har bedre tid til at dykke ned i patientdemonstrationer, casediskussion og praktiske færdigheder.
Opsummeret betyder det, at Cervical Columna vil bestå af "1. Elektonisk dag + 4 fysiske dage (torsdag-søndag).
Praktiske informationer
3 uger før kursusstart vil du modtage en introduktionsmail fra DSMDT's kursussekretær om, hvordan du får adgang til det elektroniske indhold.
Hvis du har spørgsmål til ovenstående, kan du rette dem til DSMDT's formand Mathias Holmquist på mail: info@mckenzie.dk