Beskrivelse af temadag 2017 - 18/3/2017
Beskrivelse af temadag 2017
Kender du det, at du klassificerer din patient med fx derangementsyndrom og oplyser patienten om, at prognosen er god. Du sender patienten hjem med relevant information og essentiel selv-behandling og tænker ”simpelt og hurtigt at løse”.
Det viser sig så, at patienten ikke responderer, som forventet, og forløbet begynder hurtigt at køre af sporet.
At stå med en patient som burde have en god prognose, men som undervejs “kører af sporet” er lige så frustrerende for fysioterapeuten som det er for patienten, men:
- Hvordan identificerer man problemet?
- Hvorfor sker det?
- Hvad kan vi gøre for at undgå det?
- Og hvad kan vi gøre for at styre det – hvis det er sket?
Fysioterapeuterne Charlotte Krogh, DipMDT, MoPP og Steen Olsen DipMDT vil på dagen komme med redskaber til tidligt i forløbet at identificere de patienter, som ikke reagerer på vores terapeutiske ”business as usual”. Ligeledes vil de komme med redskaber til at udarbejde nye retningslinjer sammen med patienten og give redskaber til at få ”Not On Track”-patienter back on track!
Der tages udgangspunkt i den videnskabelige evidens inden for psykologien og det muskuloskeletale område sammenholdt med den samfundsmæssige udvikling og faglige debat.
Se dagens program og tilmeld dig her.
Print udskriftsvenlig version her.
___
OBS: Gæstetalers indslag på temadagen:
Brian Sørensen
Fysioterapeut, Dip. MDT, MSc. Advanced Phys. Practice
Resumé af forskningsprojekt:
Lænderygbesvær er utvivlsomt multifaktorielt. Derfor bør vi have en biopsykosocial tilgang til patienten. Faktum er, at selvom der forskes meget er der stadig utroligt meget, at vi ikke ved om lænderygbesvær andet end, at det kan have et meget forskelligt outcome og håndteres meget forskelligt.
Det er veldokumenteret, at en episode af lænderygbesvær medfører en række muskuloskeletale dysfunktioner, når man sammenligner den symptomatiske- og asymptomatiske population.
Eksempelvis ses ændrede anticipatoriske posturale mekanismer, forsinkede eller fraværende CNS medierede reaktioner og ikke mindst ændret aktivitet i trunkusmuskulaturen. Disse har typisk medført en række af interventioner men kun med ingen eller ringe effekt.
For at blive klogere er det relevant at forstå hvorfor disse muskuloskeletale dysfunktioner forekommer og hvordan det biologiske, psykologiske og sociale element påvirker eller ikke påvirker hinanden indbyrdes.
Trin 1: Jeg/vi ønsker at belyse hvorvidt der er en sammenhæng mellem fear avoidance og trunkus muskelaktiviteten under en foroverbøjning
Trin 2: har været at undersøge hvorvidt vores eget forskningsforsøg fandt en forskel i trunkusmuskelaktiviteten mellem den symptomatiske og den asymptomatiske population når de testes i udvalgte ADL funktioner. Samt hvilke sammenhænge mellem de biologiske, psykologiske og sociale der måtte være. Trin 2 er støttet med midler fra DSMDT Forskningsfond.